Mine yndlingsbyer…

Mine yndlingsbyer som turist er:

  • Paris
  • Berlin
  • København

Paris – her er der tænkt stortladent, her imponeres bonderøve fra alle dele af verden af brede alleer, tårne, parker, slotte, kirker, museer. Samtidig har den mange flotte og romantiske kroge og lommer og en velfungerende metro. Det perfekte sted til at medbringe en date – jeg kan altid finde på noget at se og lave i Paris.

Berlin – jeg har været på indkøbsture et utal af gange i Østberlin. Her er varerne og hotellerne billige. Berlin i øst er en lidt rodet by, og der er store områder, der er meget forfaldne. Men det er en by, som forbedrer sig, og som har meget at byde på. Der er masser af ting at se, den har også masser af historie og den er nem og sikker at færdes i. Der er mange træer, og den kan godt være overraskende grøn.

Købehavn er den storby jeg kender bedst. Centrum og seværdighederne er lette at overskue. Jeg elsker alle de grønne kobbertage og tårne man ser når man kommer fra Amager og kører ind over Knippelsbro. Jeg kan allerbedst lide området ved Kongens Have, som er en skøn og veltrimmet park med flotte træer og skulpturer og som bruges meget af københavnerne. Jeg kan lide Rundetårn og kvarteret ind mod Domkirken.

København er meget tryg at færdes i. Hvis man er lidt fast i blikket og ligner en som ved hvor hvor man vil hen kan man som mand gå rundt om natten i selv de mest berygtede gader uden at føle sig utryg. Jeg elsker også Christiania, men det er en smagssag, om man kan lide det. Det er bare det meget specielle sted i både Købehavn og verden, der findes ikke noget der minder om det. Tættest på kommer Amsterdam, men her er der en kæmpe prostitutionsindustri og en masse handel med hårde stoffer også. På Christiania kan man tage sine børn med og spise en økologisk falafel.

København er cyklisternes by, her får Berlin og andre storbyer slet ikke et ben til jorden. Lufthavnen ligger tæt på centrum og Metroen udbygges så det bliver endnu lettere at komme rundt. Der ligger en forlystelsespark, Tivoli, midt i centrum på nogle af de allerdyreste kvadratmeter – det er godt nok også specielt. Jeg har altid ønsket mig en togforbindelse fra Hovedbanen ind i selve Tivoli. Så kunne man tage sine børn fra en lille provinsby og køre med toget ind i Tivoli og hjem igen. Er de 4-6 år gamle vil det få deres hoveder til at eksplodere.

København er en meget fin by, som kan blive endnu grønnere og bedre. Jeg spår den en stor fremtid som turistby, hvilket også kan blive en belastning. Den synes jeg vi skal aftale at leve med. Turister har penge med og både landet og mange af dets borgere kan kan få en væsentligt indkomst ud af det.

En by

En by er et tæt bebygget område. En by i Danmark har mindst 200 indbyggere og afstanden mellem nabobebyggelser er højst 200 meter.

Mindre bebyggelser kan kaldes landsbyer eller enkeltgårde.

Jeg har boet i følgende byer i mindst 6 måneder:

Hvalsø
Nuuk (Grønland)
Viborg
Aalborg
Manaus (Brasilien)
København
Esbjerg